Højeste kvalitet fra naturen...
GårdbutikOpskrifterHelstegt PattegrisAnnasmindes BlogTilbud
0 vare(r) i kurven
I alt: 0,00 DKK
 

Oksekød
Svinekød
Grill fest
Helstegt Pattegris i Østjylland

Guide: Lav juleanden på grillen

Opskrift af Kim Schulz fra Grillkokkerier

Overrask dine julegæster og lav dette års juleand på grillen. Det er slet ikke så svært som det måske
lyder og resultatet er ofte bedre end det man opnår I en almindelig ovn. Samtidigt så slipper man for
stege-os og en fedtet ovn når man laver anden på grillen ude I det fri.
Denne opskrift er tilpasset til den almindelige kendte kuglegrill. Er det ikke sådan en du har, så kan du
dog stadig finde inspiration og vejledning I opskriften.

Klassisk Juleand på grill

Juleand på grillen

Du skal bruge:

Marinade:

• 5-8dl koldt vand
• 50g salt
• 25g sukker
• saften af 1 appelsin
• friskkværnet peber

Fyld:

• 4 æbler (gerne Belle de Boskop eller andet syrligt æble)
• ca 300g svesker uden sten
• frisk timian (alternativt så kan tørret bruges)
• groft salt
• friskkværnet peber
Anden:
• 1 stk and på ca 3-3.5kg
• ca 25g smør (alternativt flydende bagemagarine)
• groft salt & peber

Sådan gør du:

Dagen før blander du alle ingredienserne til marinaden. Rens anden indenvendig og husk at fjerne
posen med indmad hvis denne fulgte med anden. Fjern evt. gumpen (hale-partiet) på anden hvis du ikke
bryder dig om den smag kirtlerne her har.

Placér anden I en pose og tilsæt marinaden. Luk posen så den er helt tæt og lad anden trække natten
over I marinaden. Du får det bedste resultat hvis du vender anden et par gange i løbet at den tid den
ligger i køleskabet.

Ca 3½ time før servering tager du anden ud af marinaden og dupper den tør med et stykke
køkkenrulle.

Tænd grillen allerede nu da den derved er klar når anden er forberedt. Brug briketter af en god kvalitet
og tænd hvad der svarer til ca 2/3 fyldt grillstarter.

Lav fyldet
ved at skrælle æblerne og skære dem i grove, mundrette tern. Bland æbler og svisker
sammen med bladene fra timian kvistene samt et godt drys salt og peber.

Fyld anden ved først at lukke halsåbningen til med en kødnål (alternativt kan du bruge tandstikker).
Derefter fyldes anden godt op med æble/sveske blandingen – helt fyldt, da det holder derved afgiver
smagen bedst muligt til anden. Luk endeåbningen med kødnåle.

Smør anden på skindet med et jævnt lag blødgjort smør (eller flydende magarine) og drys med groft
salt og peber. Dette vil hjælpe med at gøre andeskindet mere gyldent og samtidigt vil det sørge for at
det salt du drysser på vil hænge fast.

Klargør grillen
ved at hælde de tændte briketter ud i 2 sider af grillen således at der er plads til en
foliebakke i midten. Har du kulholdere, så kan du passende bruge disse. Placer foliebakken mellem
kullene og tilsæt vand indtil den er 2/3 fyldt. Sæt risten på og grillen er klar.

På rist:

Placér anden på dens brystside på risten så den ligger hen over foliebakken. Herved løber saften fra
resten af anden samt fyldet ned igennem brystkødet og derved undgår man at det bliver tørt.
Efter den første time på grillen, så kan du vende anden om således at du kan få sprødt skind på brystsiden.

På rotisseri (roterende grillspyd):
Placér anden på spydet og bind vinger og lår ind til kroppen så de ikke hænger når spydet roterer. Sæt
spydet på grillen så anden hænger over foliebakken og start så motoren så spydet roterer.

På med låget og indstil luft-spjældene så bundspjæld er helt åbent og topspjæld i låget er ca halvt
åbent.

Grilltiden er ca 2½ time for 3kg and, men vil du være sikker på et perfekt resultat, så tjek anden med
et stegetermometer inden du tager den af. Det bedste sted er at tjekke den er imellem låret og brystet
da det er her kødet bliver sidst varmt.

Anden er klar når den er 79C i kødet og samtidigt skulle skindet gerne være blevet sprødt . Er det ikke
helt sprødt, så kan du evt. give den et par minutter direkte over kullene, men pas på, for det går hurtigt
og da anden drypper fedt ned på kullene kan dette antændes og flammer opstå.

Inden partering bør du lade anden trække ca 15 minutter da det får saften til at sætte sig i kødet så det
ikke drypper fra. Det bliver også lidt lettere at røre ved anden bagefter da temperaturen herved er faldet
en ca 10 grader.

Server anden sammen med æble/sveske fyldet, en god portion rødkål, brunede og hvide kartofler, samt
en god ande sauce.

Velbekomme!
Økologisk and lavet på grillen
419,00 DKK
 
   
   
Email: Info@teamannasminde.dk
Udvalg

Kødpakker
Oksekød
Svinekød
Lammekød
Vildtkød
Fjerkræ
Frugt og Grønt

Information


Tilbud
Producenter
Blog
Slagter
Landmænd
Opskrifter


Kundeservice

Engros Login
Handelsbetingelser
levering af kød